Ferie, sygdom og lønkørslen, der ikke venter.
Danmark har en af de mest specielle ferieordninger i Norden. Hvor mange andre lande følger kalenderåret, bruger Danmark en samtidighedsferie-model: Medarbejdere optjener ferie løbende i optjeningsåret, som løber fra 1. september til 31. august. Den optjente ferie kan derefter afholdes i en periode, der strækker sig helt frem til 31. december året efter - i alt 16 måneder fra første optjeningsdag til sidste mulige afholdelsesdag.
Det lyder som en teknisk detalje. Men det er den slags detaljer, der kan afgøre, om lønprocessen kører glat, eller om den bliver en kilde til fejl hver eneste sommer.
Hvorfor modellen er sværere at styre, end den ser ud til
Fordi optjening og afholdelse løber i overlappende perioder, kræver det løbende overblik at holde styr på, hvor meget ferie den enkelte medarbejder faktisk har til gode, hvornår den skal være afholdt, og hvad der sker med dage, der ikke bliver brugt. Det er ikke en opgave, der klarer sig selv i et regneark, der bliver opdateret, når der er tid til det.
Dertil kommer, at feriereglerne løbende justeres, og at fejl i ferieregnskabet ofte først opdages, når en medarbejder stiller et konkret spørgsmål: Har jeg nok ferie tilbage til december? Så skal svaret ligge klar og skulle findes frem under tidspres.
Det, der typisk går galt
Når ferieadministrationen håndteres manuelt af én medarbejder, er det sjældent selve reglerne, der er problemet. Det er kombinationen af regler, tidspres og manglende backup. Den medarbejder, der har styr på ferieregnskabet, er ofte den samme, der selv skal holde ferie - og som ikke altid har nået at dokumentere, hvordan tallene hænger sammen, før hun eller han går på ferie.
En anden - og mindst lige så almindelig - fejlkilde er systemerne selv. Mange virksomheder har et tidsregistreringssystem, der ikke er synkroniseret med lønsystemet. Så længe begge dele opdateres manuelt og i takt, går det som regel godt. Men så snart der er travlt, eller et led i kæden bliver glemt, opstår der et gab mellem, hvad tidssystemet viser, og hvad lønnen reelt bliver udbetalt efter.
Det samme gælder selve ferieregistreringen: Hvis nogle medarbejderes ferie ligger i tidssystemet, mens andres stadig noteres i et Excel-ark ved siden af, mister virksomheden hurtigt overblikket over, om al ferie faktisk er registreret ét sted. Det er sjældent en bevidst beslutning - det er bare endt med at fungere sådan - men det er præcis den slags huller, der bliver synlige, når nogen skal bruge tallene under tidspres.
Resultatet er typisk et af flere scenarier: ferieafviklingen bliver håndteret for sent med rod i afregningen til følge, en kollega håndterer den hastigt uden fuldt indblik, eller lønnen bliver udbetalt på baggrund af tal, der reelt ikke stemmer mellem systemerne.
Pas på forskudsferien
De fleste virksomheder tilbyder deres medarbejdere, specielt nyansatte, forskudsferie - ferie de kan afholde før det er optjent. Det er en rigtig god løsning, hvis du er nyansat og måske er i dit første job, hvor du slet ikke har optjent dage.
Man skal dog være meget OBS på forskudsferie i sommerperioden da ferieåret og optjeningen slutter i august så de feriedage der er givet på forskud skal kunne nå at optjenes da man ikke kan flytte skyldige dage til et nyt ferieår.
Hvad en stabil lønfunktion kræver
At sikre korrekt og rettidig løn hele året - også hen over sommeren - handler om at have processer, der ikke er afhængige af, at én bestemt person er til stede. Desuden er det vigtigt at have systemer, hvor tidsstyring og løn gerne skal være synkroniseret med hinanden. Det er forudsætninger for at have det nødvendige løbende overblik over optjent og afholdt ferie, dokumentation der er opdateret, og en proces, der kan følges af mere end én person.
Det er ikke en opgave, der løses ved at arbejde hurtigere i juli. Det bør snarere ses som en proces, der lykkes bedst ved at der er styr på den hele året igennem. Dermed bliver sommeren ideelt set bare endnu en måned, hvor lønnen kører, som den plejer.
Kontakt os, hvis du vil have et mere konkret blik på jeres ferie- og lønproces.